Inden du køber – se testbilleder

Nettet er en resource til utrolig mange ting, og det er sikkert også derfor du besøger denne side. Men inden du køber et kamera, kan det være rigtig rart at se hvad andre har fået ud af samme kamera. Man kan læse meget ud fra specifikationer, men ved at se “ægte” billeder taget af brugerne, kan man hurtigt vurdere kvaliteten.

Almindelig søgning på Flickr

En af de ældre billedtjenester, som stadig bruges virkelig flittigt verden over er Flickr.com. Her kan man finde alverdens billeder, og søgefunktionen er din indgangsvinkel til de mange millioner billeder. I hele 2012 blevet der uploadet 518 million billeder. De mange billeder betyder også mange kameraer bag, hvilket netop er din fordel.

Ved at søge på en bestemt model kan du se andre brugere med dette kamera, og se hvad de formår at få ud af billederne. Producenten tager rigtig ofte testbilleder, men dette af virkelig dygtige fotografer, så ved af bruge Flickr kan du se hvad virkelig mennesker får ud af det.

Udover søgefunktionen er det muligt at finde grupper, en genvej til at opleve billeder taget med et specifikt kamera. Et eksempel på en gruppe for Canon EOS 650D:  flickr.com/groups/canon650d/ – i skrivende stund findes der 10576 billeder taget af de 583 medlemmer med netop dette kamera. En solid blanding af alt fra familie- til naturbilleder.

Det samme gælder Youtube (video)

youtube

Flere begynder at fokusere på videoegenskaber når de vælger et kamera, og til dette formål er Flickr langt fra optimal (da de udelukkende er en billedtjeneste). Men her kommer mediegiganten Youtube ind i billedet, hvor lidt af det samme princip gør sig gældende.

De mange brugere uploader deres film, hvilket giver dig mulighed for at se kvaliteten. For at bruge det tidligere eksempel med Canon EOS 650D kan du følge dette link: youtube.com/results?search_query=canon+eos+650d+video+test. Her findes et hav af videoklip, på alverdens sprog og i forskellige formater. Nogle vælger at anmelde kameraet, hvor andre blot uploader en råfilm med deres optagelse.

Skriv en kommentar